Top
Menu Luk
selvstændig

Drømte om at blive selvstændig



Ida er kok og har sit eget cateringfirma, som hun startede i 2010 sammen med Brian, en kammerat fra kokkeskolen. Det havde altid været Ida og Brians drøm at blive selvstændige, så de ikke skal indordne sig under en chefs krav, og så de selv kan bestemme præcis hvilket koncept, de vil arbejde med. Lige fra starten har de fået hjælp fra revisor Kim Hersland, for der er rigtig mange økonomiske aspekter i at åbne eget firma, og de er meget påpasselige med, at de ikke pludselig bruger flere penge, end de har, eller får underskud i kassen. De har begge familie, de skal forsørge, og de ville være utrolig ked af, hvis de lavede en dum økonomisk fejltagelse, der kunne komme til at ødelægge deres drømme og gå ud over deres familie.

Stor investering

I starten var der en masse udgifter. Der skulle købes køkkenudstyr, lejes lokaler, skaffes køleudstyr, varevogn osv. Det var svært at overskue, om de penge, de investerede, ville komme til at tjene sig selv ind igen. Kim Hersland var med på sidelinjen hele vejen, og han sagde ja eller nej til alle de større ting, de ville købe. Han kiggede på økonomien og sørgede for, at det hele så rimelig fornuftigt ud. Ida og Brian var lidt utrygge ved at skulle bruge så mange penge på én gang, som de skulle, da de startede op, for de vidste jo reelt ikke, om deres koncept ville blive et hit. Men de stolede på Kim Herslands rådgivning og på deres intuition og drøm, og det viste sig at være en god idé.

Vegetarmad blev et hit

Efter en del måneders forberedelse, et stort lån i banken og en masse knofedt og sved på panden var de to unge kokke klar til at lave og levere mad i foråret 2010. Konceptet lød på lækker vegetarisk festmad til private kunder, for kokkeparret var trætte af, at der til selskaber altid blev serveret lammekølle eller culottesteg i disse klimatider, hvor det er vigtigt, at vi lægger vores madvaner om. De fik hurtigt mange kunder, forretningen voksede, og Kim Hersland kunne glad fortælle dem, at deres overskud voksede og voksede. I dag har Ida og Brian ansat flere assistenter, så de selv kan holde fri engang imellem. Det er jo hårdt arbejde at være kok, og når man har familie hjemme, er det rart ikke at skulle arbejde 80 timer om ugen, som de gjorde i starten. Kim Hersland er stadig med på sidelinjen, og han synes, det er en fornøjelse at holde styr på de to selvstændiges fine økonomi og ikke mindst engang imellem at få lov at smage på varerne.